Planetstien

Planetstien i Kystagerparken starter på "Bjerget" ved den store flotte Sol! Følg ruten langs vandet og find planeterne undervejs.

Stien starter ved Solen på Bjerget i Kystagerparken og ender ved Pluto i Mågeparken. Hele turen er ca. 6 km lang. Planetstien blev udført i 2001 som et projekt af en 9. klasse fra Frydenhøjskolen. Planeterne er støbt i bronze og har størrelsesforholdet 1 til 1 milliard. Stien går igennem områder med mange forskellige dyr og planter.

Brug planetstien i undervisningen, lav jeres egne beskrivelser af planeterne og fremlæg for hinanden foran dem!