September er den første efterårsmåned. Der kan stadig være masser af varme, men også kolde dage.
Dagslængden ligger mellem 14 og 12 timer. Middeltemperaturen ligger på 13,6 grader. Den samlede mængde nedbør ligger i gennemsnit på 74,7 mm og antallet af døgn med frost er 0,1 (kilde: DMI).
Der er masser af liv i skovbunden i September. Derudover er der mange modne bær i skoven. Måske er i heldige og finde en brombærbusk.
I grejbanken ligger alt udstyr til en tur til vandhullet. Bl.a. net, bakker luppe osv.
I Quarks sø er der masser liv i september. F.eks. kan der fanges signalkrebs. Det er en invasiv art, hvilket vil sige at det er indvandret til Danmark og faktisk er en trussel for vores økosystem.
Fanget i krebs skal i tage livet af dem, ved at skære med en kniv lige bag hovedet. Der er knive i grejbanken.
Uanset hvilket måned du er i, giver det god mening at arbejde med vejret.
I grejbanken, står en kasse med diverse måleudstyr.
Mål vindhastighed, temperatur og lav eventuelt en "vejrdagbog".
Temperaturen måles i grader og vinden i M/s. Hvilket vil sige at eleverne kan løbe om kap med vinden.
Kan du løbe lige så hurtigt som en let vind 4m/s. Det svarer til ca. 15km i timen.
Eleverne kan også sættes til at lave en vejrudsigt for hinanden, hvor de bruger målingerne som baggrund.
"Velkommen til vejrudsigten, omkring Quark vil temperaturen i dag være omkring de 4 grader. Der er optræk til regn og vindhastigheden er 4 M/s."